Gennem en årrække er Solitwork vækstet og er blandt andet blevet udnævnt til Gazelle virksomhed fem år i træk. For at sikre at Solitwork til stadighed har dygtige medarbejdere der kan hjælpe med at fastholde virksomhedens position, har vi flere gange benyttet erhvervspsykolog Kim BisgaardKim Bisgaard, i forbindelse med rekruttering.
Det gælder både rekruttering af ledere og specialister, henholdsvis Teamchefer, Business Analysts (BAere)og IT Udviklere. Vi lægger stor vægt på at vores kommende medarbejdere ikke blot matcher vores faglige behov, men også at de matcher vores kultur og har potentialet til at tilegne sig de specialiserede kompetencer vi løbende har brug for.
Kim har som erhvervspsykolog & rekrutteringsspecialist et stærkt blik for såvel organisationens og opgavens krav, samt blik for den enkelte kandidats egenskaber og potentiale, specielt når vi ser på de personlige kompetencer. Kim er en tæt sparringspartner i forhold til de overvejelser vi gør os på mange niveauer og sikrer dermed en effektiv proces i vores rekruttering. Det er en proces, hvor vi ikke blot siger ”ja tak” eller ”nej tak”, men hvor vi kvalificerer vores beslutningsgrundlag og samtidig udvikler vores forståelse af de parametre vores udvælgelse sker på.
Vi ønsker dygtige og passionerede medarbejdere. Derfor er vi grundige i udvælgelsesprocessen, for at sikre, der er match mellem en potentiel ny medarbejders ønsker og kompetencer og vores behov.
Kim bidrager på en direkte og ukompliceret måde, hvor han ser ud over over de faglige kompetencer og giver os et indblik i, hvilke potentialer vi får hos de enkelte kandidater. Potentialer i forhold til hvad kandidaterne besidder pt. såvel som potentialet i forhold til at kandidaten har det der skal til for at udvikle sig sammen med os. Samtidig giver han input til, hvordan vi skal arbejde videre med potentialet hos den enkelte medarbejder, når de bliver ansat hos Solitwork.
Helle Bjerre
Chief Operating Officer at Solitwork A/S